Interview-teknik 30. oktober 19.00 – 21.00

Kig i Park Posten på side 9 , September 2014

Tør du skrive ord der rammer?

Så tag pen og papir

Din ipad og din telefon

Og lav ord om til en megafon

En megafon der kommer ud til 4000 mennesker

Der fortæller hvad der sker med alle dem du kender

Dem du bor dør om dør med i parken

I både SP og KP og hvor døren står på klem

Så netop du kan komme ind

Et blad der rummer din stemme

En stemme der tilhører de unge

 

Kom til intromøde i interviewteknik og bliv frivillig journalist på Parkposten – et blad der kommer ud til alle der bor i SønderParken og KorskærParken.

 

Tilmelding sker til:

Anni Lindum Tlf. 402 402 36

Mail ali@bolifa.dk

Rejsegilde i Sønderparken

Håndværkerenes fest, hvor menuen selvfølgelig var røde pølser med brød og en flot krans svajende i toppen af det kommende aktivitetshus i Sønderparken.

Beboere, byggepladsens håndværkere og entreprenører, rådgivere, bygherrerepræsentanter oplevede ved rejsegildet oplevede Erik Bennedsen holdte tale og efterfølgende var der lidt mad og drikke til ganen.

 

 

 

Luk Op For Dig Selv!

ALLE PLADSER PÅ HOLDET ER OPTAGET!

Formålet med kurset er at leve dit liv her og nu, lukke op for dig selv og lære at skabe forbindelse mellem hjerne og hjerte. Du får mere bevidsthed om dig selv og får klarhed om, hvad du vil med dit liv.

luk_op_web
KLIK PÅ BILLEDE OG LÆS MERE.

Din historie fortæller både dig og omverden hvem du er og gerne vil være. Dette personlige udviklingsforløb er en rejse ind i dig selv. Her vil vi sætte fokus på:

– Hvordan får du mere selvværd?

– Hvordan håndterer du en udfordring?

– Hvordan tackler du dine negative tanker?

– Hvad er dine bremseklodser?

– Hvilke tanker gør du om din fremtid?

– Tør du tage dine drømme alvorligt?

LÆS MERE VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET.

 

Det praktiske

Forløbet strækker sig over 6 gruppemøder af 2½ time i Medborgerhuset Korskær.
Holdet vil bestå af 8- 12 delta-gere. Det foregår tirsdag fra kl. 18.30 – 21.00.

4. november 11. november 18. november

2. december 9. december 16. december

Tilmelding nisanthi.t@fredericia.dk / tlf. 6093 2817

 

 

Mick får frivilligpris

Frivillig fra HTX bliver månedens frivillige Mick Scholtka fra teknologi-linien på HTX-lillebælt i Fredericia blev månedens frivillige for hans arbejde i den opsøgende og alternative ”ilab” lektiecafe. Nomineringen kom fra hans studievejleder Marianne Thomsen, som sendte en beskrivelse af ham af sted til Projekt Frivillig, som uddeler prisen.

Månedens frivillighedspris, Mick Scholtka
Mick bliver af sine medstuderende fulgt op til overrækkelsen med klapsalver!

Prismodtager vidste ingenting
Onsdag D. 8. oktober kl. 10.05 var HTX-lillebælts kantine fyldt med elever, der skulle til morgensamling. Det skulle de også, der var bare lidt ekstra på programmet. Under falske forudsætninger havde studievejleder Marianne Thomsen fortalt prismodtageren Mick Scholkta, at han skulle hjælpe hende med at rekruttere nye frivillige til ilab. Hvad han ikke vidste var at to repræsentanter fra Projekt Frivillig og en medarbejder fra ilab gemte sig på læreværelset for at overraske ham med gaver og en pris for han flotte arbejde i ilab-regi.

 

Klapsalver, diplom og gaver
Prisoverrækkelsen startede med en kort intro til frivilligt arbejde, og der efter fortalte en medarbejder fra ilab om, hvorfor det lige netop var Mick, som fik denne pris. Det er nemlig hans positive tilgang til mennesker, hans rummelighed og hans fantastiske pædagogiske evner, som gør ham til en dygtig frivillig. Han har udviklet sig til nu også at være mentor for en ung, som har det svært i skolen. En opgave han blev headhuntet til. Det er den fantastiske udvikling fra frivillig lektiehjælper til frivillig mentor, som gør, at Projekt Frivillig har udvalgt Mick til at være månedens frivillige blandt mange andre kandidater i hele landet. Der var høje klapsalver og hujen fra studiekammerater og medarbejdere fra HTX, da Mick’s navn blev afsløret, der godt kunne genkende sig selv i talerne. Det var en stolt og glad ung mand, der fik overrakt prisen fra Brian Skov Nielsen fra Landssekretariatet for Projekt Frivillig, som var taget fra Odense for at overrække ham prisen i form at et diplom, gave og T-shirt.

 

Frivillighedspris overrakt til Mick
Brian Skov Nielsen fra Landssekretariatet for Projekt Frivillig overrakte prisen til Mick .

Stor ros til de frivillige fra HTX

Rosen kom ikke kun Mick til gode, men også de mange andre elever fra HTX, som vælger at bruge deres fritid på den opsøgende lærings-lektiecafe, som ilab er. Størstedelen af de frivillige, også den frivillige projektleder i ilab, kommer fra HTX-lillebælt. Ilab er et projekt under Den Boligsociale Helhedsplan i Sønderparken og Korskærparken og er udviklet med støtte fra Undervisningsministeriet. Projektet har til huse i Medborgerhuset Korskær og har åbent hver torsdag fra 18.00 – 20.00.

Mik får frivillighedspris
Fra venstre mod højre: Brian Skov Nielsen og Rikke fra Landssekretariatet for Projekt Frivillig, Mick Scholtka, Nisanthi fra iLab og studievejleder Marianne Thomsen

Fest for frivillige og rekruttering af nye

FEST for alle frivillige  – og rekruttering af nye rekrutfesten

Fredag, 31. oktober, kl. 17.00-20.00

Medborgerhuset, Ullerupdalvej 13

  • Kom og hør om dine muligheder som frivillig i Sønderparken og Korskærparken.
  • Kom gerne med dine gode idéer
  • Få dig en snak med alle de andre frivillige
  • Vi byder på lidt mad

Tilmelding senest 24. oktober til

Beatrice Neckelmann

Mobil 2495 5505

Email ben@boligfa.dk

eller via www.sønderkorskær.dk/kalender